Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks
Esbjerg UNICEF By 2010
Indhold
Printvenlig

Togo - et land på størrelse med Danmark

Det vestafrikanske land Togo er på størrelse med Danmark og har cirka 6 millioner indbyggere, men der holder lighederne også op. For i Togo er det langt fra alle børn, der har færdiggjort grundskolen og fattigdom og fejlernæring hersker. Over 60 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 14 procent lider af akut fejleernæring.

Oversvømmelser giver mere fattigdom
En gennemsnitsindkomst i Togo er på cirka 2200 danske kroner årligt, og på landet lever familierne næsten udelukkende af de afgrøder, de selv dyrker. For dem rammer klimaforandringer og dermed længere regnperioder ekstra hårdt. Regnen varer nu op mod fire måneder og skyller afgrøder, huse og veje væk. Især i de sidste to år har oversvømmelserne været voldsomme.

Kun 40 procent af landbefolkningen har rent vand
Kun 40 procent af landbefolkningen har adgang til rent og sikkert drikkevand, og Togo er et af ni afrikanske lande, der stadig kæmper med den farlige Guineaorm, der smitter gennem urent vand. Derudover er adgangen til lægehjælp i især landområderne sparsom. Derfor er oplysning om sundhed, og hvordan man undgår sygdomme, vigtigt i Togo.

Politisk uro og oprør i Togo

Helt frem mod 2006 var Togo præget af uro, kupforsøg og undertrykkelse af demokratiske kræfter. Derfor flygtede tusindvis af togolesere til Benin og Ghana. I dag er der igen fredeligt, og Togos regering prøver at opbygge et offentligt system, der fungerer. UNICEF samarbejder med Togos regering og støtter arbejdet for et nyt uddannelsessytem.

Vejret

Se vejrudsigten for de næste tre dage i Togo:




Alle billeder og tekster fra Togo stammer fra UNICEF Danmark.

Togos flag

Læs mere om Togo på Den Store Danske Encyklopædi her.

På gaden
Ved brønden
Dans
Togo